23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Paragraf kan komme kriseramte erhvervslejere til undsætning

Mange butiksejere lider nød i disse dage på grund af den omfattende coronavirus, der har lukket store dele af landet ned.

Men nu kan mange erhvervslejere måske få hjælp i en sjælden anvendt paragraf i erhvervslejeloven. Det skriver Nordjyske.

I paragraf 23, stk. 2 står der, at "bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale leje til den dag, forbuddet træder i kraft".

Det ser altså ud til, at lejerne kan slippe for at betale husleje i den periode, butikkerne ikke må åbne. Nordjyske har talt med advokat Thomas Jensen fra STORM Advokatfirma om den mulighed.

- Rækkevidden af bestemmelsen er både som følge af ordlyden og den sparsomme praksis ikke entydig. Bestemmelsens anvendelsesområde må til syvende og sidst afklares ved domstolene, og jeg forventer, at der i kølvandet på Corona-epidemien, vil komme talrige retssager om dette fortolkningsspørgsmål, siger han.

Advokaten understreger desuden, at bestemmelsen kun gælder, hvis der ikke er aftalt andet i lejekontrakten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109